Hvalp smidt ud ad bilvindue

24-06-2014 13:10
En amerikansk bilist reddede den anden dag en hvalp, som hun så blive smidt ud af vinduet fra en anden bil.
Copyright Hunden.dk

Den 20. juni blev en hundehvalpe hjemløs, da dens ejer smed den ud ad vinduet under en køretur i West Virginia. Heldigvis så en anden bilist, Brittany Gartin, hvad der foregik, og hun standsede resolut sin bil og samlede hvalpen op. Jagtede synderen Brittany Gartin lod sig ikke nøje med at samle hvalpen op – hun forfulgte hvalpens tidligere ejer, til hun nåede så tæt på bilen, at hun kunne tage et billede af dens nummerplade. Derefter kørte hun til dyrlægetjek med hvalpen, som heldigvis ikke var kommet noget til. Bilen, som ejeren kørte i, viste sig at være en udlejningsbil, men myndighederne ved, hvem der havde lejet den på det tidspunkt, hvalpen blev smidt ud af vinduet, og vedkommende jagtes nu og vil blive anklaget for dyremishandling. Hvalpen, der kaldes Roady, er anbragt på et internat, som leder efter et godt, blivende hjem til den. Kilde: lifewithdogs.tv

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout