En gruppe hundefolk har besluttet at bruge 2015 til at samle ind til Kræftens Bekæmpelse via hundesport. Opgaven angribes ved, at der på en Facebookside lægges en masse idéer op til, hvad man kan lave for kurser og events ud over hele Danmark. Det kan være en uofficiel lydighedsprøve, en HTM–træningsaften, en slalomkonkurrence, et foredrag, en gåtur eller et loppemarked med hundeting. Hensigten er ikke, at det kun er gruppen, der skal afholde arrangementer – men at folk ude i landet kan byde ind på, hvad de gerne vil lave og så få hjælp til, hvordan de får det gennemført. Silikonearmbånd Der vil også være salg af silikonearmbånd, som støtter projektet. Alle kender en... Sidste år var der i Sverige ”Agility mod Cancer”, og initiativgruppen håber på at kunne gøre dem kunsten efter og samle hundesporten i Danmark mod et fælles mål. Alle har prøvet at miste en bekendt, en ven eller et nært familiemedlem eller kender nogle som kæmper imod denne sygdom – og det er faktisk baggrunden for tiltaget. Tjek Facebooksiden Kig ind på Facebooksiden Hundesport mod Cancer og se hvilke kurser, der allerede ligger klar til at tilmelding! I løbet af bare fem dage har siden allerede 725 medlemmer. Genne de næste tre måneder er der pt. annonceret 10 aktivitet, og der er 15 mere i støbeskeen! Der er masser af forskellige aktiviteter – f.eks. gåture, ringtræning og intro til klikkertræning. Afholdelse af arrangement Hundesport mod Cancer er omfattet af Kræftens Bekæmpelses indsamlingstilladelse, hvorfor der stilles følgende krav i forbindelse med afholdelse af arrangementer: • Alle arbejder ulønnet • Der afleveres regnskab i HMC template (Excel) senest 30 dage efter arrangementet er afholdt. • Beløbet overføres til HMC’s konto i Lån & Spar bank senest 30 dage efter arrangementet er afholdt. Muligheder: • Udgifter ifm. arrangementet kan refunderes fx leje af hal/arealer, materialer og forplejning • Udbetaling af kørselsgodtgørelse til nøglepersoner (instruktører, dommere og lignende) efter statens takst. For 2015: 3,70 pr. km. • Anvende www.hmc.nemtilmeld.dk til at styre tilmelding og betaling til arrangementet • Anvende HMC template til indbydelsen • Arrangement annonceres på https://www.facebook.com/groups/HundesportModCancer Diverse: Kontonummer i Lån og Spar Bank: Reg: 0400 konto: 4020084494 For vejledning ifm. arrangement kontakt en fra HMC–initiativgruppen For oprettelse af arrangement på www.hmc.nemtilmeld.dk og Facebook kontakt Miriam på miriam@askely.dk Personer i HMC initiativgruppen: • Carina Enevoldsen • Johanna Allanach • Thomas Boysen • Susanne Møller Randeris • Majbrit Wigø Madsen • Jesper Bønnelykke • Miriam Bønnelykke Ønsker du at kontakte HMC-initativgruppen,så skriv til en af dem på FB eller send en mail på HMC@askely.dk
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund