Hundene boltrede sig på Store Hestedag

05-09-2012 09:02
Den forgangne weekend lagde Roskilde Dyrskueplads arealer til Store Hestedag. Udover heste kunne man opleve forskellige hundesportsdiscipliner, prøve noget selv med sin hund – og så var der DM i agility. I denne nyhed kan du se DM-resultater, Myndeklubbens video og billeder fra Store Hestedag.

Flere end 16.000 mennesker lagde vejen forbi Store Hestedag, hvilket er mere end 3000 flere end sidste år. En række specialklubber havde stand, og Myndeklubben sørgede for, at man kunne komme med sin hund og lade den prøve lure coursing. Det er en disciplin, mynderne, der jager på synet, i den grad kan lide. En kunstig hare (plasticpose) trækkes af en maskine i et ”bevægelsesmønster”, der er identisk med en hares. Forskellige racer prøvede kræfter med lure coursing, og det var pudsigt, hvor forskelligt de reagerede. En lille chihuahua, der har muse/rottejagt i generne var rigtig god til det. Omvendt kunne en labrador – der jo er en decideret jagthund – ikke se pointen i coursing. Labradoren er skabt til at samarbejde med sin fører – den er slet ikke vant til at skulle løbe efter vildt på egen hånd, og derfor pakkede den sammen og forlod den kunstige hare. SE BL.A. LURE COURSING–KLIP I MYNDEKLUBBENS VIDEO – KLIK PÅ LINKET UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE. SE OGSÅ MASSER AF BILLEDER FRA STORE HESTEDAG VIA LINK UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE. DM i agility Eftersom agility er hundenes pendant til ridebanespringning, passede det som fod i hose at afholde DM på Store Hestedag. Som det altid er tilfældet omkring agilityringene var der også her masser af liv og gang i den. Der blev konkurreret i tre forskellige klasser: lille hund, mellem og stor. Mange mestre skulle findes, for der var både individuelle- og holdmesterskaber. DANMARKSMESTRE 2012 DM individuelt, lille Lillian Rose med Mille, dværgpuddel DM individuelt, mellem Pia Metz med Lucky, shetland sheepdog DM individuelt, stor Ann-britt Holmegaard med Gravlund Dj, border collie Danmarksmestre for hold Lille: Sscz..sheltierne kommer Mellem: Pozq Stor: New Force SE FLERE RESULTATER VIA LINKET UNDER BILLEDERNE TIL HØJRE.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout