Bjarke Kirkegaard Nielsen
På hunden.dk har vi tidligere forsøgt os med bloggere. Vi har haft nogle rigtig dygtige bloggere, som kunne fortælle om deres liv med hunde.
Nu er vi klar til at starte op igen. Derfor søger vi hundeentusiaster, som har lyst til at fortælle om deres oplevelser med hundene.
Bloggerne får deres eget lille afsnit på hunden.dk, hvor de styrer slagets gang. Der er ikke nogen fast dag eller fast mængde, man skal levere, da vi tror på, at det kun bliver rigtig godt, hvis man har noget at fortælle.
Dog skal det siges, at et indlæg om måneden nok er for lidt, så det kræver derfor også, at man lige har lidt ekstra tid og lyst til at blogge for os.
Emnerne man kan blogge om, er mange, og vi vil som altid gerne have et så varieret udbud af hundeverdenen som muligt, så vi kan komme rundt i alle krinkelkroge af dette dejlige univers.
Bloggerne vil desuden modtage sparring og få gode råd til og om deres tekster, ligesom vi også arbejder på at etablere noget skrivekursus.
Det vigtigste er, at man har en passion for hunde og elsker at fortælle om det, så skal vi nok finde ud af resten.
Har dette interesse, så send en mail til bkn@wiegaarden.dk, hvor du fortæller lidt om dig selv.
Vi glæder os rigtig meget til at skabe dette bloggerunivers, som forhåbentligt vil blive stedet, hvor danske hundemennesker finder deres yndlingsblogs fremover, og så glæder vi os bare rigtig meget til at høre fra jer.