Programmet "Hundekirkegården" vises på DR1 den 4. jaunar kl. 20.00. (Modelfoto: Shutterstock)

I Danmark regner man med, at 650.000 katte og 550.000 hunde holdes som kæledyr. Hertil kommer et ukendt antal af fugle, marsvin og krybdyr. Men hvad er det samværet med et kæledyr giver mennesker, og er anskaffelsen af et kæledyr for nogle i virkeligheden et middel mod ensomhed og et skjold mod menneskelig svigt?Per Wennicks film 'Hundekirkegården' er historien om de døde dyr og deres mennesker. Når kæledyret dør, kan det være at sammenligne med et nærtstående familiemedlems død. For nogle mennesker er sorgen tilmed større. Dyr svigter ikke Vi følger graveren, Marianne, der er stærkt optaget af økologi. Ann, der er tidligere pels-mannequin, salgschef og tjener. Janelie, der har et nært forhold til Gud. Errol, der har mistet både sin kone og svigerdatter. Malene, der måtte droppe sit job som dyrepasser på grund af allergi, Jette, der blev givet væk, da hun kun var ti dage gammel og Robert, der er førtidspensionist. Og så kommer Matadors mor Lise Nørgaard forbi dyrekirkegården for at besøge Kviks grav.De medvirkende har kun det til fælles, at kæledyr kom til at præge deres liv - og at dyrene efter døden endte på en dyrekirkegård på Amager. Men der er alligevel flere fælles træk.-Mange mennesker knytter sig så tæt til deres kæledyr, at samværet med dem bliver vigtigere og mere givende end samværet med mennesker. For nogle er kæledyrene et middel mod ensomhed og et skjold mod menneskelig svigt. ”Dyr svigter ikke. De er trofaste. Man kan betro sig til dem og de sladrer ikke”, har de medvirkende i ’Hundekirkegården’ forklaret mig, siger Per Wennick. Klog på medmennesker Seerne er både med på gravpladsen, og hjemme i privaten hos flere af de medvirkende. De er anonyme, når vi passerer dem på gaden, men ved nærmere indsigt rummer de personlige, unikke historier med flere lag, der vækker store følelser, som kærlighed, sorg, glæde, hengivenhed, ensomhed og svigt.-’Hundekirkegården’ er en kærlig skildring af relationen mellem mennesker og dyr og giver anledning til at reflektere over, hvordan vi har det med vores medmennesker. Kender vi hinanden godt nok? Udviser vi omsorg? Interesserer vi os for dem, og kan vi stole på dem? Eller er de mange kæledyr i Danmark og menneskers tætte tilknytning til dem måske et udtryk for, at det nære, det fortrolige og det at blive anerkendt ikke i samme grad som tidligere opnås i relationen til vores medmennesker? – siger udsendelsens tilrettelægger, Per Wennick. Om Dyrenes Mindegrave I Tårnby ligger Dyrenes Mindegrave. En gravplads for 700 kæledyr. Stedet blev oprettet i 1949 af grosserer A.C. Andersen, ”Dyresagens trofaste forkæmper”. Det ligner til forveksling en almindelig kirkegård. Der er taks og buksbom, grusbelagte stier, blomster, granitgravsten med inskriptioner. Her er kors og duer, men til forskel fra menneskenes kirkegård, er gravstederne her lidt mindre og der er bunker af legetøj: bolde, dukker, bamser, fotografier etc. Her kan man - mod betaling – få sit kæledyr stedt til hvile i urne eller i kiste (dyr op til 25 kg.) – tæt på andre døde dyr: Hunde, katte, aber, undulater, papegøjer, ilder, marsvin og rotter. SE PROGRAMMET PÅ DR1 DEN 4. JANUAR KL. 20.00