Hundeelsker efterlader godt 3 millioner til dyrevelfærdsorganisation

19-10-2013 08:31
En englænder lod hele sin arv på godt tre millioner kroner til dyrevelfærdsorganisationen RSPCA som tak for den elskede hund, han fik via organisationen.
Copyright Hunden.dk

59–årige Kevin Johnson døde af et hjerteanfald kun to måneder efter, han mistede sin elskede hund Chelsea. Han efterlod hele sin opsparing samt de penge, der kom ind ved salget af hans ejendom, til RSPCA som en tak for den lykkelige tid han havde fået sammen med hunden, der var adopteret fra det lokale internat. Kevin Johnson var fuldstændig ødelagt, da han mistede sin hund, lyder det fra hans 90–årige tante. Han havde ingen børn eller søskende at efterlade sin arv til, og hans forældre er begge gået bort. Derfor bestemte han sig for at lade arven gå til det, der havde betydet rigtig meget for ham, nemlig organisationen, der gav ham en række gode år med hans elskede hund. Chelsea var tre år gammel, da Kevin Johnson adopterede hende, og de fik syv dejlige år sammen. Hunden var blevet mishandlet, før Kevin Johnson fik den og gjorde den til sin bedste ven. RSPCA er naturligvis særdeles taknemmelige for arven, som vil blive brugt til masser af forskellige gode formål. Et legeområde for hunde og en agilitybane vil af Friends of RSPCA Southridge blive opført og dedikeret til Kevin og Chelsea. Læs mere og se billeder af Kevin Johnson og Chelsea via linket under billedet til højre. Kilde: lifewithdogs.tv

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout