Hundeejer tildelt bøde på 8.000 kr.

06-02-2015 13:21
En hund har bidt to personer samt en anden hund. Episoderne takseres til en bøde på 8.000 kr.
Copyright Hunden.dk

En kvindelig hundeejer fra Hillerød blev anmeldt til politiet af to forskellige personer, efter bideepisoder med hendes terrier. Den ene, en kvinde, var blevet bidt af hunden, da hun stod ved sit eget hus. Forgæves forsøgte ejeren at kalde den vrede hund til sig. Tilsyneladende turde hun ikke tage fat i hunden, fordi den også viste tænder af hende. Anden gang, terrieren havde tænderne for langt fremme, var i forbindelse med, at en hundeejer var ude at lufte sin newfoundlænder i snor. Terrieren løb frem tog begyndte at gø, hvorefter den bed newfoundlænderen i haserne. Den sidste bideepisode skete, da en kondiløber var ude at motionere, og terrieren satte efter ham og bed ham. Endte i retten Grundet episoderne sendte politiet en bøde til den kvindelige hundeejer, men hun nægtede sig skyldig, hvorfor sagen endte i retten. Der erkendte hun, at hunden havde bidt kondiløberen, men at det ikke var så alvorligt. Dog gav hun ham sit navn og telefonnummer, da han hans ben blødte, og han bukser var bidt itu. I to øvrige forhold nægtede hun, at hendes hund havde bidt. Hun oplyste i øvrigt i retten, at hunden siden havde været i snor. Flere vidner bekræftede, at hunden havde bidt i de to tilfælde, hundeejeren nægtede. Dommeren mente imidlertid, at der var tale om overtrædelse af hundeloven, ifølge hvilken hundeejere bl.a. skal sikre, at deres hunde ikke volder skade. Derfor blev hundeejeren idømt en bøde på 8.000 kr. Hun udbad sig betænkningstid med mulighed for at anke. Kilde: sn.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout