Anne Kristine Tollestrup
I Norge har man fundet ud af, at hunde kan være med til at formindske risikoen for mobning mellem børn og unge. Derfor har man valgt, at børnene i 3. klasse skal lære om hunde og andre dyr. Børnene skal lære, at dyrene også har værdi og følelser. På den måde lærer børnene at opføre sig mere empatisk over for dyrene; en god egenskab som de også vil kunne bruge over for andre børn. At have hund i hverdagen giver også børnene en større følelse af tryghed og et mere positivt billede af sig selv. Netop en styrket selvtillid menes at mindske mobning blandt børn. Hunden udvikler også barnets ansvarsfølelse allerede i en ung alder. Hunde har også vist sig at være en fremragende terapeut for børn med eksempelvis læsevanskeligheder. Hunden er i barnets øje ukritisk og ufarlig, hvilket skaber en tryg stemning, når barnet læser højt. Selvom kontakten med dyr aldrig bliver en kur, mener man i Norge, at det stadig kan hjælpe et stort skidt på vejen. Indtil videre er børnene i 3. klasse vilde med deres helt nye skolefag. Kilde: nkk.no