Tine Luther
Der advares nu om robotplæneklippere i forbindelse med hunde. Hunde kan blive nysgerrige og stikke næsen for langt frem eller ”mærke” på plæneklipperen med poten. Er uheldet ude, kan der opstå grimme skader på hunden. Lad derfor ikke hunden gå løs i haven, når robotplæneklipperen kører. Det er også sket, at hunde har sovet på plænen og fået halen klippet af, når robotten kom forbi. Et godt råd er at lade robotten arbejde om natten, når hunden ligger i kurven. Kilde: Hundsport