Foto: Shutterstock

Man kan typisk møde hugorme i den danske natur mellem april og oktober måned. De fleste kender hugormen, der er grå–brun med zig–zag–stribe hen ad ryggen (sjælden sorte eksemplarer ses også – i modsætning til snogen har den sorte hugorm ikke de to gule pletter i nakken, der er karakteristiske for snogen). Det er heldigvis ikke særlig tit, at hunde bliver bidt af hugorme, som er ret sky og som regel forsvinder, når de hører støj. Men hvis en hugorm føler sig truet – f.eks. bliver trådt på – kan den reagere ved at sætte sine 4–5 mm lange tænder i ”truslen” og sprøjte ca. 30 mg gift ind. Det kan gå ud over din hund! Mindre hunde vil typisk reagere kraftigere på et hugormebid, end større hunde vil. Man kan genkende et hugormebid ved de to bidemærker, tænderne giver, ved siden af hinanden. Der vil typisk være hævelse omkring bidstedet. Konsekvenserne for hunden kan være forskellige: • Røde blodlegemer kan sprænges (hæmolytisk krise), og de fleste hunde vil siden udvikle guldsot. • Anafylaktisk chok. Symptomerne her på: hurtig og svag puls, blålige slimhinder, kold hudtemperatur (især på ører og poter), kramper, uro og angst. • Død. Men skulle uheldet være ude, og din hund bliver bidt, skal du gøre følgende; • Vær rolig og hold hunden i så meget ro som muligt. • Er hunden bidt i benet, binder du noget stramt omkring benet oven for det sted, den er blevet bidt, så giften ikke så let føres rundt i resten af kroppen. • Søg straks dyrlæge – hunden skal helst tilses af dyrlægen inden 30 minutter. Hos dyrlægen vil hunden typisk modtage følgende behandling: • Medicinsk behandling for at modvirke chok og inflammation. • Antibiotika med henblik på at forebygge infektion i bidsårne. • Ved kramper: krampestillende medicin samt væske for at undgå chok. • Evt. blodtransfusion. Kilde: netdyredoktor.dk