Forskere på Virginia Commonwealth University har sammenlignet • medarbejdere, som har hunde med på job • medarbejdere, som ikke har sine hunde med på job • medarbejdere, der ikke har husdyr i forhold til udfordringer knyttet til stress, trivsel, organisatorisk engagement og støtte. Om undersøgelsens foreløbige tal siger ledende forsker Randolph T. Barker, Ph.D., professor i ledelse i VCU School of Business: Hunde på arbejdspladsen gør en positiv forskel. Forskellene i oplevet belastning mellem de dage, hvor hundene var til stede og de dage, de var fraværende er betydelige. De ansatte oplevede en højere arbejdstilfredshed, når hundene var med. Afslørende spytprøver Undersøgelsen foregik ved Replacements Ltd, en detailhandel i Greensboro, North Carolina, der har cirka 450 ansatte. Mellem 20 og 30 hunde møder desuden ind på arbejdspladsen dagligt. Undersøgelsen løb over en uge. Der blev samlet spytprøver ind flere gange om dagen for at måle stresshormonernes niveau. Om morgenen fandt forskerne ingen forskel på de tre medarbejdergruppers stressniveau, men i løbet af arbejdsdagen faldt stressniveauet hos de medarbejdere, som havde hund med, hvorimod det blev øget hos de øvrige to grupper. Stressende ikke at have hunden med Forskerteamet bemærkede desuden, at stressniveauet steg betydeligt i løbet af arbejdsdagen hos de hundeejere, der ikke havde hund med den pågældende dag – men som plejede at have det. Endvidere observerede man en specifik hunderelateret kommunikation, som bidrog til medarbejdernes tilfredshed og ydelse. Godt – også for ikke–hundeejere Når medarbejdere uden hund blev bedt om at tage en hund med ud i en pause, havde det også en positiv effekt på den, som luftede hunden. Medarbejderudtalelser Undersøgelsens deltagere gav også eksplicit udtryk for, at det er meget positivt at have hunde med på arbejdspladsen – eksempelvis udtalelser om at det kan være en stor bonus for medarbejdernes moral, at hunde fjerner meget stress, at de er positive og øver medarbejdernes samarbejde. Det virker – men der skal være retningslinjer Randolph T. Barker konkluderer, at effekten af dyr på arbejdspladsen reducerer stress og styrker kommunikationen. Hundenes tilstedeværelse er et velfærdsfremmende tiltag, som er let tilgængeligt for mange virksomheder. Hunde kan medvirke til at forbedre arbejdsglæden, men selvfølgelig er det vigtigt at have retningslinjer for at have hunde på arbejdspladser. Kilde: dognews.no Læs mere og se videoklip via linket under billedet til højre.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Gør en mærkbar forskel for ensomme ældre sammen med din firbenede ven gennem Ældre Sagens besøgstjeneste. Som besøgsven med hund bringer I livsglæde og nærvær ind i hverdagen hos dem, der savner selskab og en blød pels at nusse.