Anne Kristine Tollestrup
Der dukker af og til stadig solstrålehistorier op i det katastroferamte Japan. Fredag blev den to-årige hund Ban reddet efter naturkatastrofen i Japan. I går mandag blev den genforenet med sin ejer. Det var en eliteenhed fra den japanske kystvagt, der opdagede og redede hunden, der flød rundt på et hustag to kilometer fra Kesenuma. Redningsaktionen blev kendt som et lykkeligt øjeblik midt i hele den elendighed, som præger den japanske hverdag. Ejer af hunden, en 50-årig kvinde, genkendte sin hund, da hun så den på TV. Det var en bjæffende og begejstret Ban, der hoppede direkte i favnen på sin ejer ved det længe ventede gensyn. Se videoen fra mødet mellem hund og ejer, via linket til højre. Kilde: bt.dk og tv2