Hund lokaliserede bjørn i amerikansk by

10-08-2014 10:04
En karelsk bjørnehund var med, da myndighederne fik til opgave at finde og fjerne en bjørn, der havde forvildet sig ind i Sumner, Washington.
Copyright Hunden.dk
På www.lifewithdogs.tv vises indslaget om hund og bjørn - du kan se det via linket nedenfor. (Screendump fra lifewithdogs.tv)

Den karelske bjørnehund Coulter er ”ansat” hos Washington Department of Fish and Wildlife. Hunden er specialtrænet, og da dens fører Bruce Richards blev kaldt ud for at lokalisere en bjørn i byen, var Coulter naturligvis med. Bjørnen var blevet set på sin vandring rundt i byen, og flere borgere havde kontaktet politiet. Da Bruce Richards og Coulter rykkede ud, opholdt bjørnen sig i et krat af bærbuske. Hunden fik bjørnen lokaliseret og holdt den i skak, så det var muligt for Bruce Richards at skyde den med en bedøvende pil. Bjørnen blev efterfølgende placeret i et bur og bragt tilbage i naturen, hvor den hører hjemme. Dermed er både bjørnen og byens indbyggere atter i sikkerhed. Tidligere blev bjørne, der havde fundet vej til byen, skudt af politiet, men med bjørnehund som Coulter er det nu muligt at skåne bjørnenes liv og bringe dem tilbage til deres naturlige habitat. SE INDSLAG OM DEN KARELSKE BJØRNEHUND OG BJØRNEN VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: lifewithdogs.tv

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout