Hund lærte IKKE at køre bil

05-04-2020 15:30

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En biljagt i USA endte på en noget anderledes måde, da føreren undskyldte sig med, at han var ved at lære sin hund at køre bil

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Søndag blev en amerikansk anholdt, efter at være blevet jagtet af flere politipatruljer i en biljagt i høj fart.

I USA er det nærmest hverdagskost med den slags jagter, men alligevel var denne jagt noget helt specielt.

Det viste sig nemlig, at manden havde sin hund med sig på forsædet.

Det fortæller CNN. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Manden, der kommer fra Lakewood i Washington, ramte blandt andet to biler i to forskellige ulykker, men formåede ikke at sætte foden ned på bremsen, og standse op i forbindelse med ulykkerne.

– Han kørte meget utilregneligt. Så utilregneligt, at flere personer ringede 911, fortæller betjenten Heather Axtman til CNN.

Under jagten pegede speedometernålen på 175 km i timen og for at bringe bilen til standsning kørte en politibetjent op på siden af bilen, hvor vedkommende kunne konstatere, at det var en pitbull, som sad i førersædet, mens manden styrede bilen.

Da politiet ved brug af sømmåtter fik bilen bragt til standsning, fortalte manden til politiet, at han forsøgte at lære sin hund at køre bil, fortæller Heather Axtman.

Umiddelbart lyder det som om, hunden godt kunne have brug for flere køretimer, eller en ejer, der ikke fik vanvittige ideer.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout