Tine Luther
Under en tur i Kragelundskoven, der tilhører Frijesenborg Gods i Midtjylland, fik pensionist Johnny Merkelsen, Hammel, en advarsel af sin hund. Begge sad i bilen, da hunden gav sig til at skubbe til sin ejer for at gøre ham opmærksom på, at noget var galt. Det viste sig, at den lugtede røg fra motoren. Straks Johnny Merkelsen havde fundet ud af, hvad advarslen drejede sig om, sprang han og hunden ud af bilen, og brandvæsnet blev tilkaldt. Inden længe stod bilen i flammer, og da udrykningskøretøjet nåede frem, var ilden allerede begyndt at brede sig i skovbunden. Fordi brandvæsnet– takket være hunden – blev tilkaldt så hurtigt var det muligt at få skovbranden under kontrol ret hurtigt, og ødelæggelserne blev derfor minimeret. Årsagen til branden skyldes en teknisk fejl. Bilen udbrændte totoalt. Kilde: grenaa.lokalavisen.dk