Tine Luther
Da ejerne til et sommerhus i Klitgård ved Nibe, var ude i et ærinde, opstod der brand i en el–radiator, der var placeret i husets soveværelse. Naboer opdagede branden og formåede at dæmpe den med en pulverslukker, indtil brandfolkene nåede frem. Desværre var røgudviklingen så kraftig, at begge de hunde, der opholdt sig i sommerhuset, blev røgforgiftede. Brandmændene sørgede for at begge hunde fik ilt, men den ene hund overlevede desværre ikke, fortæller indsatsleder René Kærup fra Beredskabscenter Aalborg til nordjyske.dk. Den overlevende hund blev bragt til dyrlægen. Kilde: nordjyske.dk HUNDEN.DK opfordrer alle, der har levende dyr i huset, til at skilte med det, så de ligesom i dette tilfælde kan blive forsøgt reddet.