I perioden april-oktober er der mulighed for at møde hugormen i den danske natur. Hugormen kan kendes på dens brune farve og en sorte zig-zag stribe, der løber ned langs ryggen. I sjældne tilfælde kan hugormen også være helt sort – ikke at forveksle med snogen, der kan adskilles fra den sorte hugorm ved to klare gule/orange pletter i nakken. Hugormen er meget sky af natur og forsvinder, så snart den forstyrres eller fornemmer støj. Derfor er det sjældent, at hunde og andre kæledyr kommer i karambolage med den. Men hvis en hugorm føler sig truet ved f.eks. at blive trådt på, reagerer den ved blandt andet at sænke eller sætte sine 4-5 mm lange gifttænder ned i huden på truslen – i dette tilfælde hunden. Strandtur udviklede sig til et mareridt Det erfarede Henning Neidhardt og hunden Walde efter en tur på stranden ved Tisvilde. Walde gik og snusede i klitterne – nøjagtigt som hunde gør. "Jeg satte mig på bænken for at børste sand af min sko, og Walde gik rundt og snusede lidt. Men jeg lagde ikke mærke til noget mærkeligt. Så gik vi over til bilen, og der var heller ikke noget" fortæller Henning Neidhardt til lokalavisen.dk. Det var først, da de to kom hjem, at Walde begyndte at vise symptomer med fråde om munden, sitren og vejrtrækningsproblemer. Efter en akut tur til dyrlægen viste det sig, at den ellers livlige welsh springer spaniel var blevet bidt i kæben og nær havde mistet livet. Konsekvenserne kan være fatale Generelt reagerer mindre hunde kraftigere på biddet en større racer. Hugormebiddet kan genkendes på bidemærkerne, de to gifttænder giver ved siden af hinanden. Der vil typisk også være hævelse og rødmen i området omkring stedet. Konsekvenserne for hunden kan være store: • Røde blodlegemer kan sprænges (hæmolytisk krise), og de fleste hunde vil efterfølgende udvikle gulsot. • Anafylaktisk chok. Symptomerne er hurtig, svag puls, blålige slimhinder, kold hudtemperatur (specielt omkring ører og poter), kramper, uro og angst. • Død. Er din hund så uheldig at blive bidt, skal du gøre følgende: • Vær rolig og hold hunden i så meget ro som muligt. Jo højere puls din hund har, desto hurtigere spredes giften rundt i blodet. • Er din hund blevet bidt i benet, bind da noget stramt fast over stedet, hvor biddet sidder. Det forhindrer giften i at spredes hurtigt til resten af kroppen. • Søg dyrlæge! Hunden skal helst tilses inden 30 minutter. Hos dyrlægen vil hunden typisk modtage behandling for en række af følgevirkningerne af et hugormebid: • Medicinsk, for at modvirke chok og inflammation. • Antibiotika med henblik på at forebygge infektioner i og omkring biddet. • Hvis hunden har haft kramper, vil den også få krampenedsættende midler. • Eventuel blodtransfusion. Kilde: Hunden.dk/lokalavisen.dk
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Nu bliver det lettere for jyske ejere af Cavalier King Charles Spaniel at få foretaget vigtige MRI-scanninger. Viborg Dyrehospital tilbyder nu den avancerede screening, der er afgørende for at bekæmpe arvelige lidelser som syringomyeli og sikre sundere avl i fremtiden.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.