Har din hund eller kat ondt i leddene og svært ved at gå, eller virker den generelt utilpas og dvask, ja, så kan man vel godt give den et par panodiler, ikke sandt? Svaret er klart nej – men det ved mange danske hunde- og katteejere ikke. I stedet smertebehandler de deres kæledyr, som de kurerer sig selv, nemlig med smertedæmpende medicin til mennesker. Og det sender løbende kæledyr over hele landet akut på dyrehospitalet, fortæller dyrlægerne hos AniCura. Lever nedbrudt på 12 timer "Fire til fem gange om måneden, året rundt, modtager vi – altså bare ét ud af mange dyrehospitaler på landsbasis - hunde eller katte, som er alvorligt syge af hovedpinepiller eller anden smertestillende medicin til mennesker. Folk er ganske enkelt ikke klar over, at f.eks. bare en halv panodil kan dræbe ens kat. Især katte er ikke i stand til at nedbryde medicinen i leveren i modsætning til os mennesker. Enkelte bliver så syge, at vi må aflive dem på stedet, fordi leveren er ødelagt. Det kan ske allerede kun 12 timer efter, at de har fået hovedpinepillen," siger Jens Eslau, adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital. Ifølge dyrehospitalet er det faktiske tal for dyr, der får smertelindrende medicin til mennesker, sandsynligvis langt større, da dyrehospitalet kun modtager alvorl Piller i foderskålen Dyreejerne knuser typisk en 500 milligrams panodil eller ipren ned i foderskålen. Enkelte dyr bliver akut syge og må hasteindlægges. Helt konkret er det stoffet paracetamol, der bl.a. findes i panodiler, pinex og pamol, som dyrene ikke kan tåle for store mængder af. Katte må maksimalt indtage 50-60 milligram paracetamol pr. kg kropsvægt. Vejer en kat fire kilo, svarer det til 200-240 milligram eller en halv hovedpinepille. Får de mere, dør de. Hunde kan maksimalt tåle ca. 100 milligram for hvert kilo, de vejer. Vejer hunden 10 kilo og modtager to panodiler, kan det altså blive fatalt. "Har ens hund eller kat smerter, skal de have lægemidler produceret specifikt til dyr. Men er man kommet til at give sin hund eller kat hovedpinepiller, bør man straks søge hjælp hos sin dyrlæge. Dyret må gerne gylpe, men stikker man selv sine fingre ned i halsen, risikerer man at blive bidt, så det anbefaler vi ikke. Ved paracetamolforgiftning behandler vi med medicin, der stabiliserer leveren, samtidig får dyret masser af væske, foder og gerne ekstra ilt," siger Jens Eslau. Har din hund eller kat fået en hovedpinepille? Det skal du holde øje med: • Dit kæledyr er apatisk og måske trist • Mangler appetit • Kaster op eller savler • Har åndenød og hurtig puls • Slimhinder bliver blålige eller lilla • Der er blod i urinen, der bliver rød, orange eller brun. Kilde: AniCura
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Lørdag den 21. marts 2026 markerede en særlig milepæl, da en Bichon Havanais for første gang stillede op i lydighedsklasse 3. Det var Small Opals That’s Amore (Tesla) som deltog ved Border Collie og DKK kreds 6’s lydighedsprøve i Viborg, afholdt i International Elite Center.
En video af syv hunde på en kinesisk motorvej er gået verden rundt med over 230 millioner visninger og en fortælling om en heroisk flugt fra kødindustrien. Men bag de dramatiske billeder gemmer sig en langt mere jordnær forklaring.
Mød den hollandske spidshund med det ikoniske "brille-look" og et hjerte af guld. Nanna Eriksen fra Kennel Livive’s tegner her et kærligt portræt af Keeshonden, en overset raceperle, der er den ultimative skygge og trofaste følgesvend for sin ejer.
Dansk Canicross Forbund satte i søndags et imponerende punktum for Dog Series 25/26. Hele 182 ekvipager var samlet på en gammel campingplads i Thy til en finale præget af høj fart, kølige temperaturer og enestående natur.
TV Midtvest rapporterer om flere tilfælde af hjerteorm i det jyske. Læs mere om, hvordan smitten spredes, og hvordan du med en lille indsats kan være med til at forebygge sygdommen i dit lokalområde.
Efter en alvorlig sygdom nyder 6,5-årige Elliot nu livet på en velfortjent ferie med rekreation. Bo og Lone Olsen har taget turen fra Odsherred på Nordsjælland til Rold Gl. Kro (Hundekroen) for tredje gang.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Den 22. & 23. marts afholdt Dansk Polarhunde Klub Danmarksmesterskab i Tisvilde. 37 deltagere kørte eller løb gennem skoven i Tisvilde hegn i jagten på de danske mesterskaber.