Gratis fotografering af årets DKK-racevindere

04-11-2011 12:24
Alle årets DKK-racevindere 2011 har mulighed for at få offentliggjort et billede i DKK's racevinderkavalkade. Har du en racevinder, kan du få den fotograferet gratis til kavalkaden på Wiegaardens stand på DKK's udstilling i Herning denne weekend.
Copyright Hunden.dk
På Wiegaardens stand kan du helt gratis få taget et billede af din DKK-racevinder til brug i racevinderkavalkaden.

Du finder Wiegaardens stand i hal G. Det er en god idé at komme så tidligt på dagen som muligt - så er chancen for at undgå kø størst. Vi gør opmærksom på, at der kun er tale om DKK-vindere – ikke vindere af specialklubkonkurrencer. Kommer du ikke til Herning Er din hund blevet DKK-racevinder 2011, og har du ikke fået den fotograferet af Hundens fotografer fra Wiegaarden ved en af DKK-udstillingerne, kan du selv indsende et foto. Det skal være i farver, skarpt og i bredformat (bredere end højt). Baggrunden skal være neutral og rolig – det vil sige fri for biler, haveredskaber mv. Hvis billedet er taget af en professionel fotograf, er du selv ansvarlig for at frikøbe billedet til offentliggørelse (billeder taget af Hundens fotografer kræver ikke frikøb i denne sammenhæng). Billedet skal ligge i høj opløsning (gerne 300 dpi) og fylde min. 5 cm i bredden. Tjek selv at dit billede overholder ovennævnte forskrifter – redaktionen kan ikke påtage sig at korrespondere frem og tilbage om de enkelte billeder. Døb billedet hundens race og navn og send det til tl@wiegaarden.dk (der er link til adressen under billedet til højre). Deadline: den 1. december 2011.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout