Glæd dig: HUNDEN udkommer i næste uge

11-10-2019 15:00

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Uge 42 betyder efterårsferie for mange, men det betyder også, at man kan får et nyt eksemplar af HUNDEN. Her er lidt om, hvad du kan læse

Copyright Hunden.dk
Nyheden fortsætter efter annoncen

Efterår er læsetid. Sådan helt god gammeldags læsetid. Ingen skærme. Bare dig, et blad, ild i brændeovnen, et tæppe og en kop te eller kaffe.

Ild, tæppe, te og kaffe må du selv sørge for, men vi kan sørge for et blad til dig. Nemlig det helt nye HUNDEN, som rammer postkasserne i den kommende uge.

Og det er faktisk et ret godt nummer.

Du kan blandt andet læse om Tina Hjordts 90 kilometer lange vandretur med hunden Bobby i England. Tina Hjordt slår et slag for det fællesskab man opnår med sin hund, når man går tur.

Du får også reportager fra European open i agility, Hund i fokus, Hundens dag i tivoli, store hestedag og lidt billeder fra VM for rottweilere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Du får naturligvis også alt fra udstillingen i Ballerup.

Hvad gør man, hvis hundeholdet vokser en over hovedet? Det får du skam også svar på i det nye blad.

En helt ny serie ser også dagens lys. Du kan nemlig møde nogle af de unge hundemennesker. I dette nummer kan du møde Fiona Wennberg, som også blogger for hunden.dk.

På den noget mere triste front er dette også bladet, hvor vi siger farvel til Connie Jakobsen, der jo desværre døde 16. september. Hun nåede at skrive en artikel om DM i schweiss, som du finder i dette blad.

Klummepladsen er denne gang blevet til et smukt mindeord over Connie Jakobsen af Jørgen Hindse.

Vi håber, I tager godt imod det nye blad

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout