Bjarke Kirkegaard Nielsen
Ondskab har mange ansigter, og vil man andre ondt, er der altid en vej. Sådan tænker vi, efter vi netop har hørt, hvad der skete i den franske by Vauvert i weekenden.
Her blev de franske mesterskaber i canicross afholdt, og hvad der skulle have været et festligt mesterskab endte på den mest tragiske måde.
Søndag fik flere hunde det dårligt efter at have spist af nogle kødboller, der lå på ruten. Tre hunde afgik ved døden 15 minutter efter at have spist kødbollerne. Det gik så hurtigt, at ingen dyrlæger kunne nå at redde dem.
En fjerde hund blev også forgiftet, men det forlyder, at den skulle være i bedring og på vej hjem til sine ejere igen.
Vi følger naturligvis sagen i Frankrig, som har chokeret hele canicross verdenen.