Foto og HUNDEN i Herning

31-10-2019 12:12

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Udstillingen i Herning er altid noget helt specielt. Her får du lidt info fra vores område på udstillingen

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Karin Fallah
Nyheden fortsætter efter annoncen

Inden det sidste lys slukkes over årets internationale udstillinger i DKK, skal vi lige have kåret de bedste hunde en sidste gang. Vi skal naturligvis også hylde årets hunde, opdrætter og juniorhandler.

Det plejer at være en fest uden lige, og det er en fantastisk oplevelse.

Derfor stiller vi fra HUNDEN og hunden.dk naturligvis også med lidt ekstra mandskab og muligheder.

 

FOTO
I Herning skal de samlede årsvindere inden for hver af racerne foreviges. I mange af racerne er der endnu spænding om, hvilken hund der gennem året har fået flest point, og derfor kan kalde sig årsvinder.

Men i nogle racer er det allerede afgjort, og i de tilfælde vil vi gerne opfordre til, at man så tidligt som muligt kommer forbi vores studie for at få taget et billede af hunden.

Det er nemlig gratis at få taget et billede af racens årsvinder. Billedet kommer i det første nummer af HUNDEN i 2020 sammen med alle de andre racevindere.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vores fotografer plejer at have lynende travlt søndag fra middag og frem mod Store Ring, da flere racer først er afgjort der. Derfor kan der også være lidt ventetid på det tidspunkt, og det vil derfor være en stor hjælp, hvis så mange som muligt kommer forbi allerede lørdag.

I Herning har vi hele to fotostudier og flere gode dygtige fotografer med.

 

HISTORIER
Som sædvanlig leder vi efter udstillingens sjoveste, bedste, mest rørende og allerdejligste historier. Vi vil gerne fortælle omverdenen, at en hundeudstilling er værd at besøge. Derfor har vi som sædvanlig brug for jeres hjælp til at fortælle os jeres historier.

Vi samler både på historier til hunden.dk, der kan komme ud under udstillingen og historier til Magasinet HUNDEN. Derfor skal du ikke holde dig tilbage. Alle historier har interesse, og har du måske bare lyst til en sludder, så er vi også klar.

Vi vil gerne gøre hunden.dk til den bedste hundehjemmeside, og derfor har vi brug for jeres input. Så hiv fat i os. Det er så hyggeligt at mødes og tale sammen.

Har du en historie, er du velkommen til at kontakte Bjarke på bkn@wiegaarden.dk eller 20 24 29 30

Vi ses i HERNING

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout