Fodboldspiller kaster med hund og får rødt kort

28-06-2013 07:24

Maja Golles

En argentisk fodboldspiller har fået rødt kort for at kaste en hund ud af banen
Copyright Hunden.dk

Argentisk fodboldspiller var forståeligt generet, da en hund pludselig befandt sig inde på fodboldbanen. Han valgte dog at ville fjerne den på en meget usympatisk måde - nemlig ved at smide den ud på tilskuerpladserne. Med et greb om hundens hals med begge hænder tog José Jimenez fra Belle Vista tilløb og forsøgte at kaste hunden over hegnet og ud på tilskuerrækkerne. Det lykkedes dog ikke, da hunden ramte hegnet. José Jimenez' handling syntes kampens dommer bestemt ikke om, og han tildelte derfor fodboldspilleren et rødt kort. Også tilskuerne var utilfredse med fodboldspillerens reaktion og begyndte efterfølgende at smide ting efter ham i protest. Hunden skal være sluppet fra episoden uden fysiske skader. Kilde: ekstrabladet.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout