Flyvende mellempudel Best in show

15-08-2015 19:16

Rikke Larsen

Ved lørdagens hundeudstilling på Bornholm måtte hunde og handlere kæmpe mod regn og torden i baggrunden

Hele dagen viste Bornholm sig fra sin bedste side med solskin, som dog blev skiftet ud med silende regn og torden netop som hunde og handlere skulle dyste i den store ring. Det blev et rent skandinavisk opgør om at sikre sig de eftertragtede fire øverste placeringer ved Best in show. Forinden den afgørende finale måtte både hunde og handlere søge ly under paraplyer, da regnen var værst og man kunne høre torden nærme sig i det fjerne. Lørdagens Best in show blev katalog nr. 1415, den knap 2-årige sorte mellempudel Figaro S Tsvetochnoi Poljany, der er født i Rusland, idag ejet og handlet af Mikael Nilsson fra Sverige. BIS 2: katalog nr. 1132, amerikansk cocker spaniel - Galaksi This Is Me, ejet af Michael Kristensen og Ruth Henny Kristensen fra Danmark. Handlet af Michael Kristensen. BIS 3: katalog nr. 0202, bullmastiff - Librrani's High Performance Alonso, ejet af Imran Durrani, Mette Libstrup Sørensen, Viivi Alaluusua, Satu Timlin. Handlet af Imran Durrani. BIS 4: katalog nr. 1072, bracco italiano - Olympos Il Mio Nuovo Carnevale, ejet af Gitte Finnich Pedersen og John Finnich Pedersen, handlet af John Finnich Pedersen. Igen i morgen er der udstilling hele dagen på Rønne Stadion.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout