Flere års hundegøen stopper

24-04-2013 15:17

Maja Golles

En tre år lang kamp med naboer og politi er mundet ud i, at 66-årig hundeejer fra Hjørring i Nordjylland ikke længere må holde hund
Copyright Hunden.dk

En 66-årig hundeejer har ad flere omgange været i kontakt med utilfredse naboer samt dyreværnsorganisationer, der har ønsket at hjælpe. Sagen er, at naboer i nu tre år løbende har klaget til Hjørring Kommune samt politianmeldt hundeejeren på grund af massiv hundegøen fra huset. Efter sigende har der i perioder været op til 20 hunde i parcelhuset, og dette har skabt gener for naboerne. Dyrenes Beskyttelse har tidligere fået overtalt ejeren til at fjerne ti hunde fra stedet, ligesom Dyreværnet i august 2012 fik ham overtalt til at få fjernet tolv hunde. Forrige fredag var Dyreværnet igen på bopælen – denne gang for at inddrage tre indavlede hvalpe. Rigspolitiet har nu slået fast, at Nordjyllands Politi må fratage manden ret til at holde hund på sin bopæl. Nordjyllands Politi oplyser, at hvis ikke manden selv fjerner hundene inden for et par dage, så har de nu ret til at fjerne dem. Kilde: Nordjyske.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout