Farvel til verdens ældste hund

25-10-2023 12:40

Anne Cecilie Sohl

Verdens ældste hund, Bobi, af racen Rafeiro do Alentejo, er afgået ved døden. Han nåede den bemærkelsesværdige alder af 31 år og 165 dage.

Copyright Hunden.dk
Illustration af verdens ældste hund, Bobi. Arkivfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Typisk har en hund af racen "Rafeiro do Alentejo" en levetid på mellem 12 og 14 år. Men hunden Bobi fra Portugal beviste, at nogle hunde kan leve mere end det dobbelte af deres forventede levetid.

Det lå dog slet ikke i kortene at Bobi skulle ende med titlen som verdens ældste hund. Han blev født i 1992 i et kuld på 4 hvalpe. Ifølge søn af familien og Bobi's sidste ejer, Leonel Costa, skulle Bobi egentlig have delt en tragisk skæbne med sine søskende.

På grund af økonomi og familiens manglende plads til kæledyr, begravede de hvalpene, så de ikke kunne overleve. Det var dengang normalt at skaffe sig af med uønskede kæledyr på den måde. Men under en lille bunke træ skjulte Bobi sig i mellemtiden - og det reddede hans liv.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Da Leonel Costa og hans brødre fandt ham, gemte de hvalpen for deres forældre og i sidste ende blev Bobi en elsket del af familien.

Ifølge Leonel Costa kan Bobis lange liv tilskrives hundens idylliske liv i en fredelig landsby, hvor han aldrig blev bundet. Hvad angår hans diæt, nød han godt af menneskeføde der blev skyllet fri for krydderier.

Bobis popularitet strakte sig langt ud over hans hjemby. Ved hans 31-års fødselsdag dukkede over 100 mennesker op for at fejre ham.

Indtil Bobi overtog rekorden for verdens ældste hund, havde den tilhørt den australske hyrdehund, Bluey, der nåede at blive 29 år. 

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout