Giv dig selv og din hund en chance for at blive set i mørket! Én påkørsel er én for mange, mener en række virksomheder og foreninger, der for første gang går sammen om at gøre hundeejere opmærksom på nødvendigheden af at sætte lys og reflekser på både hunden og ejeren selv, når disse færdes ude i mørket. Kampagnen ”Oplyst” forsyner hundeejerne med en række konkrete råd og påpeger, at der i dag findes mange forskellige muligheder for at blive mere synlige ved hjælp af lys og reflekser til både hund og ejer i form af veste, halsbånd og liner, der reflekterer lys. Ejerne kan også iføre sig refleksveste og -bånd samt vælge lyst overtøj i stedet for mørkt, når de går ud med hunden om vinteren. Hundeejeren kan desuden med fordel sætte en kraftig lygte på hundens halsbånd og line, sådan at bilisterne kan se hundeejeren og hunden, inden billygternes lys rammer reflekserne. Her er 6 gode råd der øger dig og din hunds sikkerhed i mørket • Hold hunden i kort line i trafikken, især om aftenen • Gå i venstre side af vejen - med hunden væk fra trafikken • Sæt en kraftig lygte i hundens halsbånd og på dig selv • Giv hunden refleksvest på og brug line og halsbånd med reflekser i • Brug selv refleksvest, hvis du går tur i mørke områder • Stå stille i vejsiden og vink med armen, hvis du er i tvivl om I er synlige nok Få et gratis refleksbånd Refleksbåndet kan bl.a. bestilles på Dansk Kennel Klubs webshop, det eneste du skal gøre er at betale portoen. Bestil via linket under billedet til højre.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Dansk Dobermann Klub byder velkommen til IDC World Championship IGP 2026 i maj måned. Det bliver en weekend fyldt med hundesport på allerhøjeste niveau, hvor publikum kan opleve racens unikke evner og styrke på tætteste hold.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Der findes hundeudstillinger – og så findes der Crufts. Som udsendt for redaktionen på HUNDEN.dk havde jeg i år fornøjelsen af at opleve verdens største hundeshow på nært hold, og det er svært ikke at blive imponeret.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse