Er du tyk? Så er din hund det nok også

11-02-2020 08:44

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ny dansk forskning peger på, at hunde af overvægtige ejere har større risiko for også at veje for meget

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Er du i tvivl om, om din hund vejer for meget? Så skal du bare selv hoppe op på vægten og tage et kritisk blik på din egen vægt. For er du selv overvægtig, så har hunden en meget større risiko for også at være overvægtig. Det viser ny dansk forskning, skriver Videnskab.dk.

Det er Charlotte Reinhard Bjørnvad, Peter Sandøe og Thomas Bøker Lund alle fra Københavns Universitet, der står bag forskningen, som konkluderer, at hunde med overvægtige ejere er to gange så ofte overvægtige sammenlignet med hunde, der har slanke eller normalvægtige ejere.

Studiet er det første større danske studie af, hvilke faktorer der fører til overvægt hos hunde. 268 sjællandske hunde blev undersøgt. Heraf var 26,1 procent overvægtig, derudover var 20,5 procent af hundene tunge, hvilket var kategorien over overvægtig, kraftigt, eller svært overvægtige.

Det vil altså sige, at hele 46,6 procent af de testede hunde vejede for meget, mens 53,4 procent befandt sig i kategorierne tynd, slank/ideel og normalvægtig/ideel.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne fandt i studiet, at overvægtige ejere havde en større tendens til at have overvægtige hunde. Men hvorfor er det sådan? Det har de også forsøgt at svare på.

Her fandt de, at hundenes vægt var betydeligt højere hos personer med svær overvægt, hvis hundene får hyggegodbidder. Det samme gælder ikke for personer med normal vægt. Her er altså en forskel på de to grupper af ejere.

Ifølge forskerne er der ikke forskel på, hvor ofte normalvægtige og overvægtige giver deres hunde hyggegodbidder, og derfor mener de, at de overvægtige måske har en tendens til at give flere eller mere energirige 'hyggegodbidder', når der hygges. Dette har forskerne dog ikke kunnet bevise ud fra det datasæt, de har, og derfor må det stadig opfattes som en teori.

Vi vil gerne vide, om man har kigget på forholdet mellem motionsvanerne hos de normavægtige og overvægtige hundeejere, og når vi har et svar på dette, som kunne være en stærk årsag til sammenhængen mellem overvægtige hunde og ejere, så opdaterer vi jer naturligvis.

 

Vi er blevet kontaktet af TV2, som gerne vil i kontakt med en hundeejer, der har en overvægtig hund. Er du sådan en, og vil du gerne deltage hos TV2, så skriv til mig på bkn@wiegaarden.dk, så formidler jeg kontakten videre

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout