Ejner hænger hundelort op

30-04-2020 12:15

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Ejner Callesen gider ikke finde sig i hundeejere, der ikke samler op efter deres hunde. Derfor har han taget ny metode i brug

Copyright Hunden.dk
Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvis du kommer kørende gennem den lille by Hostrupskov i Sønderjylland, og du opdager nogle blå poser, der flagrer fra et skilt, så kan du sende en venlig tanke til Ejner Callesen og dovne hundeejere.

Ejner Callesen er nemlig så træt af hundeejere, der ikke samler op efter deres hunde på skråningen mod hans hus, at han er begyndt at samle lorten op og hænge det i en blå pose på et skilt. Det skriver Jydske Vestkysten.

– Mit barnebarn passer skråningerne med en buskrydder. Når han så rammer en lort, får han det på tøjet, og det stinker ad helvede til, siger Ejner Callesen til Jydske Vestkysten.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Ejner er ifølge avisen ellers ret glad for hunde, men det irriterer ham, at der er nogle få hundeejere, som ikke formår at bukke sig end og samle op efter deres hunde.

Han erkender da også, at hans lille happening, som lige nu tæller ti poser i skiltet, nok ikke er så konstruktiv, men det bekymrer ham ikke.

– Jeg hænger poserne op for at give hundeejerne dårlig samvittighed, og det er ren provokation fra min side, siger han til Jydske Vestkysten.

Du kan læse hele historien og se billeder her

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout