Tine Luther
Dyrekassen Danmark har netop lanceret ny hjemmeside. Hjemmesiden indeholder udover informationer om forsikringstyper og forsikringsbetingelser også online begæringer samt mulighed for online anmeldelse af skader. Artikler om hunde Den nye hjemmeside indeholder artikler med gode råd og vejledning til både hunde- og katteejere. Artiklerne kan handle om, hvordan man kommer bedst fra start med en ny hvalp eller killing i huset, og hvordan man aktiverer sin hund, når den har fået ordineret ro af dyrlægen. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med nye og relevante artikler for alle familiedyrsejere. Artiklerne finder du under menupunktet ”Aktuelt”. Familiedyrskonsulent til Dyrekassen Danmark Dyrekassen Danmark har ansat Betina Nygaard Bæk som familiedyrskonsulent. Betina er 32 år, uddannet veterinærsygeplejerske, hundeinstruktør, klikkerinstruktør og adfærdsrådgiver. Hun har et stort kendskab til både hunde og katte gennem sin uddannelse og senere arbejde som veterinærsygeplejerske. Herudover har Betina undervist for Dansk Kennel Klub, og arbejdet som professionel hundetræner og adfærdsrådgiver for Hund & Træning. Betina fungerer som et af Dyrekassen’s ansigter udadtil, og hun tager gerne på besøg hos dyrlæger, større kenneler og træningspladser.