Drømmen om en akita

16-02-2025 10:21, af Cecilie Friis Amstrup

En livslang fascination af den japanske race førte til et uventet venskab og en gave for livet

Copyright Ridehesten.com
Helle Røschke havde det meste af sit liv drømt om at eje en akita og i 2024 ville skæbnen det, at hendes ønske gik i opfyldelse, da Ninja kom ind i hendes liv. Foto: Wiegaarden

Da Helle Røschke var 18 år, blev hun for første gang introduceret til akitaen. Hendes forældre tog en problemhund ind, og den store, stolte japanske hund efterlod et uudsletteligt indtryk. Hundens beskyttende natur og majestætiske væsen gjorde, at drømmen om en dag at eje en akita blev plantet i hendes hjerte.

Men akitaen er ikke en hund for hvem som helst. Det er en selvstændig og krævende race, og i mange år var familieliv og arbejde ikke foreneligt med at have en hund af den kaliber. I stedet valgte Helle at have shiba inu, en anden japansk race, som var mere overkommelig i hendes livssituation. Alligevel blev fascinationen af akitaen ved med at spire, og skæbnen ville, at hendes drøm en dag gik i opfyldelse.

Skæbnesvangert møde i Zagreb
På en rejse til Japan mødte Helle en japansk opdrætter, der overrakte hende en polet med en akita på. Han sagde, at en dag ville hendes drøm gå i opfyldelse. Dengang tog hun det ikke alvorligt, men mange år senere på verdenshundeudstillingen i Zagreb skete der noget bemærkelsesværdigt.

Her mødte hun en gammel bekendt ved navn Vlasis Tzira, en græsk opdrætter, hun for 12 år side havde hjulpet med at få en shiba inu. Vlasis havde også dengang akitaer og kendte til Helles drøm. Han viste hende et billede af et kuld akitahvalpe, og en bestemt tæve fangede straks hendes opmærksomhed.

– Jeg sagde til ham, at den tæve ville jeg virkelig gerne have, men det var ikke en mulighed økonomisk. Jeg jokede med, at jeg ikke havde råd til at tage til Grækenland for at hente hende, fortæller Helle.

Men Vlasis tog det ikke som en joke. Kort efter skrev han, at nu havde han lavet et pas til hende, og at det ville være en ære for ham at give hende hunden som en gave.

Copyright Ridehesten.com
En akita er ikke en nem hund, men for Helle har Ninja været en "lifesaver". Foto: Wiegaarden

Historisk tradition som gave
Akitaen har en tradition i Japan for at blive givet som gave ved særlige begivenheder og til kongelige og statsoverhoveder. Vlasis fulgte denne tradition, og pludselig stod Helle foran sin drøm, der nu var blevet til virkelighed.

Hun fik en besked om, at Vlasis ville få en til at flyve hunden til København og et par uger efter, kunne hun rejse over for at hente sin nye hund, som hun navngav Ninja. – Det første møde var fantastisk. Hun kom ud af boksen, sprang op på bagbenene og plantede sine forpoter på mine skuldre. Det var kærlighed ved første blik, lyder det fra Helle.

En livsforandrende hund
Ninja, hvis fulde navn egentlig er Hideko Taiyooo No Koosen, kom ind i Helles liv på et svært tidspunkt. Derfor kalder hun hende sin ”lifesaver”. Ninja er beskyttende, men også utrolig venlig og omgængelig. Hun elsker mennesker og har overrasket Helle med sin rolige natur. Faktisk er Ninja roligere end hendes shiba inu.

Men det er ikke altid problemfrit at have en akita. Der er dage, hvor Ninja er så beskyttende, at hun ikke vil have andre hunde i nærheden af Helle. På de dage er det nødvendigt at adskille hundene. Til gengæld nyder Ninja at deltage i hundeudstillinger, og hun har allerede haft fine resultater i hvalpeklassen.

Copyright Ridehesten.com
Det var kærlighed ved første blik, da Helle og Ninja mødte hinanden i Københavns Lufthavn. Siden har de allerede haft gode oplevelser sammen - også i udstillingsringen. Foto: Wiegaarden

Passionen for hunde og eksteriørdommeruddannelsen
Helle er ikke bare en hundeejer; hun har dedikeret sit liv til hunde. Hun er vokset op i en opdrætterfamilie, hvor hendes mor var en anerkendt opdrætter og modtog hæderspris fra den tyske kennelklub. Det var derfor naturligt for Helle at fortsætte i hundeverdenen.

Hun har udstillet hunde i hele Europa, USA og Japan og har altid haft en fascination af de japanske racer. Nu er hun ved at afslutte sin dommeruddannelse og bliver snart autoriseret til at dømme hele gruppe 5, hvor akitaen hører til.

Men vejen til at blive dommer har været fyldt med udfordringer. Helle fortæller med et grin, at hendes tidligere mand engang sagde: ”Hvis du starter en dommeruddannelse, vil jeg skilles.” Hun begyndte alligevel, og det blev faktisk hende, der endte med at vælge skilsmissen.

– Det viser nok bare, hvor stor en passion jeg har for hunde, siger hun med et smil.

Copyright Ridehesten.com
Ved DKK's internationale udstilling i Fredericia den 8.-9. februar var Helle dommerelev ved de to "etnahunde" (cirneco dell'etna), som var tilmeldte. Det er nemlig den sidste race, hun mangler for at være uddannet eksteriørdommer for hele gruppe 5. Foto: Wiegaarden

Fremtiden med Ninja ved sin side
I dag er Helle ikke i tvivl om, at Ninja har haft en enorm betydning i hendes liv. Hendes drøm om en akita blev til virkelighed på en helt uventet måde, og hun er dybt taknemmelig for den rejse, hun har været på.

Med Ninja ved sin side og en kommende titel som dommer for gruppe 5 ser fremtiden lys ud for Helle Røschke. – Jeg bliver helt glad i låget, når jeg ser en flot hund. Det er en passion, der har fulgt mig hele livet, og som jeg aldrig slipper, slutter hun.

Copyright Ridehesten.com
Helle Røschke har en stor kærlighed til hunde og glæder sig over en lys fremtid sammen med masser af firbenede pelsbundter. Foto: Wiegaarden

Læs også

Dansk akita-succes til World Dog Show i Helsinki

07-09-2025 09:00, af Karina Green Damsgaard

En rejse fuld af passion, fællesskab og overraskelser til WDS i Helsinki d. 8-10. august 2025

Se billederne: Dejlige akitahvalpe

18-05-2020 18:33, af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Foto|

Det har været en grå og regnfuld dag. Heldigvis har vi brugt dagen sammen med nogle rigtig dejlige hvalpe

Konfirmationsgave vandt BIS4

16-04-2020 08:38, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

Vinderne af det store Online Dogshow 2020, som Galaksi Klip og Trim har arrangeret sammen med Core er nu ved at blive præsenteret. BIS4 blev en american akita. En hund, vi kan glæde os til at se i udstillingsringene senere på året

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Hvordan vælger hunden sin yndlingsperson?

22-02-2025 08:30, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?

Kan hunde se farver?

Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.

NYHED: Nathalie Dalmatian Shampoo

01-04-2026 08:30, af Nathalie Dog Care

Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

Skal du have hund? - Vælg den rigtige race!

13-10-2017 10:10, af Marlene Goldbæk Johansen

Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!

Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.

5 unikke påskeudflugter: En perle i hver landsdel

Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.

Brohavens Hunde Loge: Her trives naboskabet

02-04-2026 19:00, af Karin Funch

I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.

10 skøre tegn på hundekærlighed

Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.

Fra HUNDEN: 3 trin til en roligere gåtur med din reaktive hund

08-06-2025 06:51, af Betina Sabinsky/DogWise

Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?