Drenge og hund reddet i land fra isen

28-01-2013 13:44
Et par drenge og en hund spadserede rundt på isen på Roskilde Fjord med kurs mod sejlrenden. Politiet måtte have assistance af en helikopter for at sikre, at den lille inspektion nåede sikkert ind på land.
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Shutterstock

I lørdags indløb der en anmeldelse hos Midt- og Vestsjællands Politi om to drenge og en hund, der gik rundt på isen på Roskilde Fjord. De var blevet observeret fra Vikingeskibsmuseet, og meldingen lød, at de havde kurs mod sejlrenden, hvilket naturligvis var forbundet med stor risiko. Det fik politiet til at bede Beredskabsstyrelsen og Søværnets Operative Kommando om at sætte en helikopter ind. En redder blev firet ned fra helikopteren, og det lykkedes at overtale drengene til at vende om med hunden og gå mod land. Heldigvis kom de alle tre sikkert i land. Også andre testede fjordens is, men alle holdt sig i sikker afstand af sejlrenden. Kilde: nordjyske.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout