Agria Dyreforsikring/ pressemeddelelse
Sonja er direktør i Agria Dyreforsikring, Danmark. Hun var med til at starte den danske afdeling af Agria Dyreforsikring op i 2011 som Country Manager, og hun har fra 2015 fungeret som direktør. Udover at være i Danmark findes Agria Dyreforsikring også i Sverige, Norge og England.
Sonja har gennem sit arbejde været med til at udbrede kendskabet til dyreforsikringer i Danmark. Det betyder meget for hende personligt, at danske dyreejere forsikrer husdyrene ordentligt, så de kan blive behandlet korrekt hos dyrlægen, hvis de kommer til skade. Sonja er drevet af en vision om at skabe tryghed og sikkerhed for både dyr og ejer.
Siden 2015 har Sonja siddet i hovedbestyrelsen for Red Barnet samt været formand for Red Barnets lokalforening i Allerød, hvor hun bor.
Sonja har tidligere arbejdet som Customer Service Director for blandt andet Bupa Copenhagen og SEB. Hun er uddannet Merkonom fra Niels Brock og har efteruddannet sig ved AVT Business School og Insead ad flere omgange, hvor hun blandt andet har en Executive MBA i Responsible Leadership in a Globalized World samt en bestyrelsesuddannelse.
Sonja er selv dyreejer og dyreelsker, ligesom de fleste af medarbejderne hos Agria Dyreforsikring. Hun har en hund, Border Terrieren Nala på 4 måneder, som underholder både hjemme såvel som på arbejdspladsen i Solrød Strand, hvor Agria Dyreforsikring har hovedkontor.
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 126 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til hunde, katte, heste og andre dyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer. Agria afsætter blandt andet dele af præmieindtægter til veterinær forskning.