Tine Luther
I går stemte EU-parlamentet for, at det i fremtiden skal blive nemmere at tage sin hund eller andre kæledyr med på rejser rundt i EU. Set med hundeejernes øjne er det et godt grundlag for den regelændring, der skal forhandles på plads. Hensigten er blandt andet, at den netbaserede information om regler for at krydse grænser mellem EU-landene skal være bedre og mere forståelig. Fremover vil det medføre langt mindre administrativt bøvl at krydse grænserne, fordi reglerne bliver mindre komplicerede. Rejse med flere end fem dyr I dag må man ikke rejse med mere end fem dyr ad gangen – og det kan godt give problemer, hvis man f.eks. skal deltage i konkurrencer eller opvisninger. Parlamentet vil arbejde på, at denne regel ændres, så man frit kan rejse med de hunde, der skal deltage i aktiviteterne. Kilde: jyllands-posten.dk