Danskerne bruger flere penge på kæledyr i 2016

27-10-2015 09:19, af Tine Luther
Ny undersøgelse viser, at danske kæledyrsejere vil bruge flere penge på deres hund eller kat i det kommende år. Særligt ønsket om et sundere dyr vægter tungt.
Copyright Ridehesten.com

Det er ikke et hundeliv at have fire ben i Danmark. I hvert fald ikke målt på hvor meget, danskerne spenderer på deres pelsede familiemedlemmer. Lidt mere end hver anden danske kæledyrsejer regner med at spendere flere penge på deres kæledyr i det kommende år sammenlignet med i dag. 44 procent af respondenterne ønsker at bruge 1-10 procent flere midler på deres kæledyr, mens andre 5 procent gerne vil afsætte 11-30 procent ekstra. Kun 4 procent af alle i undersøgelsen vil bruge mindre. Det fremgår af en ny undersøgelse foretaget af dyrehospitalskæden AniCura blandt 1.041 fortrinsvis hunde- og katteejere fra hele landet. Kæledyr er blevet en passion “Kæledyrsejerne bliver stadig mere kvalitetsbevidste og ønsker at gøre deres yderste for at hjælpe deres dyr. Langt hovedparten af pengene går til at købe kvalitetsdyrefoder og udstyr til dyrene, f.eks. legetøj. Det bruger danskerne rigtig mange penge på. Samtidig oplever vi en stigning i antallet af avancerede udredninger og store komplicerede operationer. Sammenlignet med for fem år siden er det i dag i markant højere grad et kald og en passion at have husdyr. Vi elsker vores dyr,” siger dyrlæge og adm. direktør hos AniCura Københavns Dyrehospital, Jens Eslau. Hvad koster en labrador eller norsk skovkat så? Ifølge Danmarks Statistik kostede et gennemsnitligt kæledyr i 2012 i løbende udgifter 1.929 kr., hvoraf 1.318 kr. gik til foder og tilbehør, mens resten bl.a. gik til dyrlæger. Dog tyder meget på, at folk med hund eller kat bruger væsentligt mere end det i dag. I AniCura-undersøgelsen svarer 35 procent, at et kæledyr årligt koster mellem 0 og 5.000 kr., mens andre 35 procent vurderer 5-10.000 kr. 24 procent svarer 10-20.000 kr. Seks procent afsætter hvert år mere end 20.000 kr. til kæledyrsposten. Flere vil betale for sundhed En årsag til at der bruges flere penge kan være ønsket om øget sundhed. Hele 80 procent af respondenterne svarer nemlig, at de ‘i stigende grad er villige til at bruge flere penge på deres dyrs sundhed’. Sænk dyrlægeregningen med forsikring “Tendensen er, at dyreejere virkelig ønsker at give deres dyr en så god tilværelse som muligt. Det giver familierne livskvalitet og glæde, når deres hund, kat, kanin eller hamster trives. Ønsker folk at spare på udgifterne til dyrlæger, som dog kun er en mindre del af det samlede forbrug, anbefaler vi, at flere køber en sygeforsikring til deres dyr. 75 procent har ikke en sygeforsikring, bl.a. fordi mange fejlagtigt tror, at ansvarsforsikringen dækker sygeomkostninger. Men det gør den ikke. Og så må man selv til lommerne, når dyret skal have medicin eller opereres,” siger Jens Eslau.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
22 59 81 00
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Sådan spotter du overvægt hos hund

Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.

Kan hunde se farver?

Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Hvordan vælger hunden sin yndlingsperson?

22-02-2025 08:30, af Cecilie Friis Amstrup

Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?

Hvad betyder den gule sløjfe?

Info|

Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.

Min første IGP 3-prøve med Shadow

09-04-2026 19:00, af Helena Pryssing

Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.

Praktisk eksamen på instruktøruddannelsen

Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?

Luksus til hunden på Rold Gl. Kro - Hundekroen

På Rold Gl. Kro - Hundekroen er de firbenede gæster i fokus med deres helt egen menu. Selv om menuen har været der i noget tid, har tiltaget for nyligt skabt stor begejstring på de sociale medier.

10 tegn på kræft hos hunde

26-06-2021 10:10, af Astrid Gerd Holtet

Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse

NORMAL har sluppet nyt vov’et butikskoncept løs

Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.