Tine Luther
Den forgangne weekend var der masser af musik, logrende haler og dansende hunde, da EM i Dog Dancing blev afviklet i Sorø. Ca. 80 ekvipager fra 14 forskellige lande dystede i både individuelle– og holdkonkurrencer i henholdsvis Heelwork To Music og Freestyle. I Heelwork To Music fik danske Anja Christiansen og Fæhunden’s Queeny Las en flot bronzemedalje, og det danske hold bestående af Renate Gregersen/Bella, Helle Larssen/Littlethorn Avensis, Anja Christiansen/Fæhunden’s Queeny Las og Sofie Hjorth/Fæhunden’s Quincy Lad satte sig på holdsølvet. Det lykkedes også det danske hold at danse sig til holdbronze i Freestyle. Holdet bestod af Sofie Hjorth/Fæhunden’s Quincy Lad, Johanna Allanach/Kojima E–Physical Graffiti, Jette Haastrup/Precenta’s Addi og Sonja Ordell Johannessen/Tyson. Hunden.dk ønsker tillykke med de flotte resultater! Du kan se flere resultater, billeder og videoer fra mesterskabet via linket under billedet til højre.