Dansk model poserer i engelsk hundebog

09-01-2011 12:21
Den engelske top-fotograf Tim Flach har begået endnu et mesterværk – denne gang en eksklusiv hundebog med fotos af et væld af forskellige racer i forskellige situationer. En af modellerne er en dansk hund, som fotografen insisterede på at få med i bogen.

Danske Jesper Ravn har haft en pudsig oplevelse med sin puli Jou Jou, der på stamtavlen hedder Bubbleton Birthday Bijou. Hunden blev udstillet på den store, engelske udstilling ”Crufts” i 2009, og der spottede fotograf Tim Flach den. Efterfølgende kontaktede han Jesper Ravn, som efter nogen mailkorrespondance indvilligede i at lade sin smukke hund forevige til Tim Flachs ambitiøse bogprojekt. Året efter skulle Jou Jou atter udstilles i England, og rejsen blev forlænget med en dag i Tim Flachs studio. Resultatet kan ses i bogen ”Gods Dogs”, der er en meget eksklusiv bog, som enhver foto- og hundeinteresseret vil nyde at kaste sig over. Se mere på www.timflach.com (du kan bruge linket til højre på denne side).

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout