Først i aftes kunne medarbejderne i Dyrenes Beskyttelse ånde lettet op. Da finansloven blev præsenteret, stod det klart, at den ventede besparelse på vagtcentralen ikke blev så stor, som der var lagt op til.
Som det ser ud lige nu, slipper Dyrenes Beskyttelse med at skulle spare to millioner og ikke de seks millioner, det oprindelige finanslovudspil lagde op til.
– Det er naturligvis rigtig dejligt, og vi er simpelthen så lettede. For med de 6 millioner kan vi få vagtcentralen til at køre rundt, og dermed er den reddet. Men lige nu er vi faktisk lidt usikre på, om vi får 6 millioner eller om de 6 millioner lægges oven i de 2 millioner fra udspillet, lyder det fra direktør Britta Riis.
Derudover fremgår det ikke af finansloven, hvordan dyrevelfærdspuljen er reguleret, og derfor har man ikke armene helt i sky hos Dyrenes Beskyttelse.
– Vi ved jo ikke, hvad der sker med dyrevelfærdspuljen, hvor vi før har fået 5 millioner kroner. Så vi kommer nok ikke udenom, at finansloven lægger op til en nedskæring i midlerne til os, og det er da selvfølgelig altid trist, men lige nu glæder vi os over, at vagtcentralen kan overleve, fortæller Britta Riis
Mandag aften indgik regeringen en aftale med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet om finanslov for 2020. Med aftalen har politikerne afsat 6 mio. kr. til den fortsatte drift af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral
Dyrenes Beskyttelse er bekymret for, at dyr i udsatte hjem kommer i klemme under coronakrisen. Dyrevelfærdsorganisationen opfordrer til at ringe 1812, hvis man har mistanke om dyr i nød
I det finanslovsudspil regeringen har fremlagt, er der afsat to millioner kroner til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, der hidtil har modtaget otte millioner kroner om året
Dyrenes Beskyttelses vagtcentral runder fornem milepæl.
Det er næsten ved at være en tradition, at Dyrenes Beskyttelse skal frygte for deres vagtcentral, når finansloven forhandles. Nu er den heldigvis reddet igen
Josie Quintrell er Danmarks eneste specialiserede ulvehundetræner og arbejder for at nedbryde fordomme om de fascinerende og krævende hunde.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når huden pludselig bliver rød, fugtig og kløende, kan det være starten på et smertefuldt hot spot. Særligt i de varme måneder bør hundeejere være ekstra opmærksomme.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Danmarks største hundeorganisation, Dansk Kennel Klub, åbner endnu engang dørene til en fantastisk udstillingsweekend ved Vejen Idrætscenter den 20.-22. juni 2025, og du er selvfølgelig inviteret med.
Mange hundeejere er stødt på flåter på sig selv eller hunden. Især når man har nydt en dejlig tur sammen i det fri, kan man risikere at få ubudne gæster med hjem. Flåter er små blodsugende mider, og det er ikke særlig lækkert at træde i en blodfyldt flåt, som er faldet af hunden, men det største problem med flåter er dog, at de kan forårsage sygdom hos både hunde og mennesker.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
I disse dage udkommer juninummeret af HUNDEN, som er Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin - læs hvad du blandt andet kan glæde dig til.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
