Tine Luther
For to år siden opdagede Stein Karstensen, at hans fire år gamle briard Aramis havde et stort talent for at gå spor. Siden da har parret flere gange om måneden været ude at hjælpe desperate hundeejere fra store dele af Norge for at finde deres forsvundne hunde. Aramis’ talent er helt uvurderlig, når der skal findes bortløbne hunde – ikke bare i forhold til at opspore hundene. Efter en tid på flugt bliver hunde nemlig ofte styret af dybtliggende instinkter, og det kan medføre skyhed. Derfor er det godt at have Aramis med – han giver hundene tryghed, så de ikke løber væk igen, når de er blevet opsporet. Begiver sig ofte af sted Stein Karstensen og Aramis er af sted for at finde bortløbne hunde flere gange om ugen. - Selvom arbejdet kan være både fysisk og mentalt udmattende, er det hele besværet værd, når vi har held med at genforene dyr med deres ejere. Vi har oplevet en masse sammen, som har gjort båndet mellem os stærkere, siger Stein Karstensen. Norges dyrehelt De mange succesfulde redningsaktioner har ført til, at Aramis nu er blevet kåret til Norges dyrehelt. Det er Agria Dyreforsikring, Norsk Kennel Klub samt det norske rideforbund, der i samarbejde havde udskrevet konkurrencen, og juryen modtog ikke mindre end 860 ansøgninger. Historien om Aramas gik lige i jurymedlemmernes hjerter. Aramis hjælper både mennesker og andre dyr og var dermed en værdig vinder af konkurrencen. Med kåringen fulgte 25.000 gode, norske kroner til hjælp til de mange rejser, Stein Karstensen og Aramis foretager for at hjælpe andre. Kilde: nkk.dk