Tine Luther
Hvert æg, børnene malede, gav tre kroner til Dyrenes Beskyttelse, og dem rundede Plantorama op til 10.000 kroner, som blev overrakt organisationen på Roskilde Internat. Her modtog dyrepasser Mie Louise Nybo Munck de mange penge til arbejdet med at hjælpe dyr. To af de dyr, det hele drejer sig om, var med. Til venstre bærer Thomas Birkeslund, Plantorama, puddelblandingen Malikka. Til højre cockerspanielen Prada, som er Mie Louise Nybo Muncks egen. Den har hun taget til sig i forbindelse med en dyreværnssag. Roskilde Internat er et af de otte internater, som Dyrenes Beskyttelse driver. Sidste år fik 6.009 dyr en ny familie via internaterne.