Betjent skambidt af rottweiler

15-02-2011 14:07

Anne Kristine Tollestrup

Mandag mistede en betjent yderste led af sin lillefinger, da han blev skambidt af en rottweiler.
Copyright Hunden.dk
Den løse hund var af racen rottweiler. (Modelfoto: Jørgen Bak Rasmussen/Hunden.dk)

Politiet i Slagelse fik ved 8-tiden mandag morgen en anmeldelse om en løs rottweiler. Patruljen, der fik opgaven, fandt hurtigt den store hund og kaldte den til sig. Hunden var glad og logrede med halen, da betjentene kaldte den til sig. Da hunden var indfanget, forsøgte den ene betjent at tjekke dens øretatovering. Nærkontakten fik hundens glade humør til at forsvinde som dug for solen, og den sprang på betjenten, der både blev bidt i hånden, armen og benet. Det lykkedes hunden at ødelægge det yderste led af lillefingeren helt. For at få hunden til at slippe brugte betjenten peberspray, der fik hunden til at stikke af. Hunden blev senere fundet og afhentet af Falck, der kørte den til den nærmeste dyrlæge. Hunden var så aggressiv, at dyrlægen måtte bedøve den for at aflæse øretatoveringen. Hunden vil i nærmeste fremtid blive undersøgt pga. dens aggressive adfærd, hvorefter man vil tage stilling til, om den skal aflives. Kilde: sn.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout