Signe Wiese
Planlægger du en dukkert - evt. i selskab med din hund - i en af søerne omkring Silkeborg, så skal du gå uden om Hinge Sø, hvor der er kraftig algevækst. Algeopblomstring opstår typisk i perioder med varmt vejr. Efter perioder med varmt vejr og solskin kan blågrønalgerne hurtigt blive talrige igen og stuves sammen af vinden ved badestederne. GODE ALGERÅD: • Hvis vandet er varmt og vejret er godt, kan der være alger. • Hold øje med skilte, der fraråder badning. • Gå ud i vandet til knæene og kig på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem bør du ikke bade. • Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer. • Hold børn og dyr væk fra skumdannelser på stranden. Det kan være døde alger. Kilde: MJA.dk