Angreb på praktiserende dyrlæger

15-05-2014 09:59
En gruppe har planlagt demonstration mod Næstved Dyrehospital lørdag den 17. maj, fordi hospitalet hjælper politi og myndigheder med at aflive forbudte hunde. Den Danske Dyrlægeforening finder, at en sådan demonstration er urimelig, da dyrehospitalet blot udfører et arbejde, som det er pålagt.
Copyright Hunden.dk
Den Danske Dyrlægeforening hverken kan eller vil opfordre sine medlemmer til at nægte at bistå ved aflivninger, som fortages efter gældende lovgivning. (Foto: Hunden.dk/Tine Luther)

I forbindelse med demonstrationen har Den Danske Dyrlægeforening udsendt en pressemeddelelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at man fra foreningens side mener, at det er dybt urimeligt at forfølge praktiserende dyrlæger, der af politiet er blevet inddraget i overholdelsen af den nuværende lovgivning. Den Danske Dyrlægeforening mener, at dyrlæger er den faggruppe, der alene har den fornødne ekspertise til at bistå politiet i de sager, der vedrører hundeloven. - Det er afgørende for os, at hundene og ejerne får fornøden hjælp fra fagpersoner, der har indgående kendskab til hundes adfærd. Og skulle sagerne ende i de ulykkelige omstændigheder, hvor hunden må aflives, mener vi, at dyrlæger er den faggruppe, der kan udføre dette mest humant, så dyret mærker mindst muligt. Hvis vi nægter at samarbejde i disse situationer, overlades aflivningerne til andre faggrupper, og det mener vi, hverken dyr eller mennesker, er tjent med, siger Carsten Jensen. Den Danske Dyrlægeforening hverken kan eller vil opfordre sine medlemmer til at nægte at bistå ved aflivninger, uanset om vi er for eller imod årsagen hertil.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout