"Aktive hunde er lykkelige hunde"

28-11-2023 09:45, af Anne Cecilie Sohl

Sådan lyder motto'et hos Danmarks største løbeklub for hund og ejer, DIRTY PAWS. Klubben er en nystartet forening med lokalklubber spredt over det meste af Danmark, og deres mål er at få flere danske hundeejere ud og være aktive sammen med deres hunde.  

Copyright Ridehesten.com
Danmarks største løbeklub for hund og ejer, DIRTY PAWS, opfordrer alle hundeejere til at komme ud og være aktive med deres bedste ven. Foto: Tails by Ragno

DIRTY PAWS startede i 2020 som et privat initiativ, men er siden efteråret 2023, blevet en forening som tæller ca. 20 lokalklubber og omkring 300 medlemmer. De tilbyder gå- og løbeture af lokale frivillige, som også hjælper nye i gang med den sport, som kaldes "canicross" (terrænløb med hund) eller "canihike" (powerwalk med hund).

— Canicross er en fantastisk sport for langt de fleste hunde, da det ikke kun giver motion, men også opbygger forholdet mellem hund og ejer. Mange har fortalt, at deres bånd til hunden er blevet styrket, og hundens selvtillid er blevet større. Desuden er det rigtig god socialisering for hundene, og vi oplever at mange hunde, som ellers har det svært med andre, føler sig trygge her. I en travl hverdag kan det også være rart, af og til at "slå to fluer med et smæk" og motionere både sig selv og hunden, fortæller klubbens formand Karoline S. Brinch.

I klubben er der plads til både begyndere og de mere øvede, og ud over de ugentlige fællesture er der mange andre aktiviteter, som medlemmerne kan deltage i. Der arrangeres fælles jule- og forårsløb hvor man mødes på tværs af lokalklubberne og ligeledes trænings-workshops, O-løb og andre sjove aktiviteter rundt om i klubberne. Klubbens eget nyhedsbrev "DIRTY PAWS posten" deler info fra trænerne og dyrlægen om sporten, hundens sundhed, træning mv., så medlemmerne bliver bedst muligt "klædt på" til træning.

— Vores to motto'er i klubben er "Better Together" og "Aktive hunde er lykkelige hunde", fordi vi gerne vil have flere aktive hunde og ejere, give folk flere gode oplevelser med deres hunde, og forebygge både overvægt og kedsomhed/ensomhed, som er to udbredte problemer hos danske hunde. Vi ved, at gode vaner bedst vedligeholdes sammen med andre: både ens hund og ens gode løbevenner. Det er bare nemmere at komme afsted, når andre står og venter. Og det er også skønt at se, hvordan medlemmerne lærer hinanden at kende - også mellem klubberne, hvor de sommetider besøger hinanden, når de er på ferie, udtaler Karoline.

Canicross er en sport, som har været i vækst de senere år, og hvor der tidligere kun fandtes én klub, Dansk Trækhundeklub, hvor man kunne dyrke de forskellige trækhundesportsgrene, så findes nu flere klubber rundt om i landet, som er samlet under det nye Dansk Canicross Forbund. Her er særligt fokus på canicross og cykling med hund. Via forbundet arrangeres også løb og danmarksmesterskaber - og medlemmer af forbundet har mulighed for at kvalificere sig til VM. I oktober var et landshold på 20 personer afsted til VM i Tyskland, heriblandt Karoline, som selv dyrker sporten på højt niveau.

— Men mindre kan også gøre det - det vigtigste for DIRTY PAWS klubben er, at få folk skal i gang og afsted. Uanset årstid, slutter klubbens formand af.

Har du lyst til at vide mere om klubben og komme i gang med canicross eller canihike, så besøg DIRTY PAWS side og virtuelle klubhus på Facebook. Her kan også findes links til lokalklubberne.

Læs også mere om det danske landshold der var afsted til VM i Tyskland i det næste nummer af HUNDEN. 

Copyright Ridehesten.com
DIRTY PAWS har lokalklubber landet over, og alle kan være med uanset løbeform og ambitioner. Foto: Tails by Ragno

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Susan skaber sundhed i Mathiesens HundeFokus

Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.

Rejse med hund: Regler for Italien 2026

Info|

Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.