Det danske forsikringsmarked øges nu med et nyt selskab. Agria Dyreforsikring åbnede dørene den 3. januar. Agria, som det kaldes i folkemunde, er et specialistselskab i dyreforsikringer. Selskabet er en del af Agria International, som igen er et datterselskab til Agria Djurförsäkring, Sveriges førende dyreforsikringsselskab. – Agria har eksisteret i Sverige siden 1890, og jeg tror, den vigtigste grund til, at vi er markedsleder i Sverige, og har været det i mange år, er vores stærke tradition for samarbejde med både dyrlæger og dyreejernes organisationer, siger Øystein Berg, VD Agria International. Win-win-win-situation Agria lægger stor vægt på, at forsikringsvirksomheden skal være en ”win-win-win-situation”, dvs. at både dyreejeren, dyrlægerne og forsikringsselskabet skal nyde godt af samarbejdet. – For os er det vigtigt, at vi sammen med dyreejerne og dyrlægerne hele tiden udvikler dyrehold, dyresport og dyrehelbred til det bedre. Det gavner os som forsikringsselskab, det gavner dyrlægerne, dyreejerne og ikke mindst vores dyr, fortsætter Øystein. I Danmark tilbyder selskabet indtil videre hunde- og katteforsikringer, mens svenskerne kan forsikre både heste, smådyr (hunder, kaniner, slanger, papegøjer med mere), landbrugsdyr – og selv afgrøder kan forsikres hos Agria. Næsten alle medarbejderne hos Agria er selv dyreejere. – Vi mener, at ved selv at have en brændende interesse for dyr, giver vi kunderne tryghed. Kunderne skal mærke, at vi forstår dem, og at vi er specialister i dyr. Agria-konceptet fungerer rigtig godt i Sverige i de øvrige nordiske lande samt i England, og vores gode ergaringer tager vi selvfølgelig med os til Danmark, afslutter Sonja Karaoglan, som er ansvarlig for selskabet i Danmark. For mere information kontakt venligst Øystein Berg, VD Agria International, +46 739 64 20 91, Sonja Karaoglan, Country Manager Agria Dyreforsikring +45 70 10 10 65 eller Annika Hjertquist, Business support Agria International, +46 739 64 26 80. Sponsor for Dansk Kennel Klub Agria er – sidestillet med Eukanuba – hovedsponsor for Dansk Kennel Klub. Udover et betragteligt sponsorat til klubben giver samarbejdet også kennelklubbens medlemmer nogle fordele, f.eks.: Gratis hvalpeforsikring (livsforsikring) hos Agria Hvis hvalpene er registreret i Dansk Kennel Klub, er de automatisk forsikrede hos Agria Dyreforsikring fra fem ugers alderen. Forsikringen er gratis for dig og gælder tidligst fra den dag, hvalpene er fem uger gamle og frem til den dag, de leveres til køberen, dog ikke længere end til det tidspunkt, hvor hvalpene er tolv uger gamle. Sygdom og skade, der er begyndt/sket inden forsikringens ikrafttrædelse, er ikke omfattet af forsikringen. Hvalpeforsikringen er ikke blot en livsforsikring. Forsikringen erstatter op til kr. 6.000 pr. hvalp, der dør eller aflives efter anbefaling af dyrlæge på grund af sygdom eller skade. De samlede betingelser finder du på www.agria.dk. Hvalpekøberen bør også forsikre hvalpen. Opfordring fra Dansk Kennel Klub Dansk Kennel Klub opfordrer alle hundeejere til at forsikre deres hunde. Vi anmoder derfor dig som opdrætter til at gøre den nye ejer opmærksom på opfordringen og giver dig Agrias forsikringstilbud. Samarbejdsaftalen med Agria Dyreforsikring udgør et væsentlig bidrag til forskningen i hundens sundhed og avl.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund