34 hvalpe i tysk transport

25-02-2021 15:15

Bjarke Kirkegaard Nielsen

I Düsseldorf har politiet stoppet en varevogn med 34 hvalpe

Copyright Hunden.dk
Foto: RTL West
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er som om sagerne med smuglerhvalpe hober sig op. Alt for mange fortsætter med at støtte ulovlig import af hundehvalpe, fordi de ikke kan få fat i en billig hund i hjemlandet.

Men det er de billige hunde, der betaler den højeste pris.

Tidligere i dag fortalte vi om, at man hos Evidensia oplever, at der kommer flere udenlandske hvalpe ind på klinikkerne, og at hvalpene alt for ofte viser sig at være alvorligt syge.

Vi har også dækket, hvordan de svenske myndigheder dagligt må aflive hvalpe, der bliver smuglet over Øresundsbroen.

Og nu er der så fundet en bil med 34 hvalpe i bure i Düsseldorf i Tyskland. Bilens chauffører var to mænd på henholdsvis 24 og 29 år fra Ungarn, og det var tydeligt, at hundene hverken havde fået mad eller drikke i lang tid.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor blev mændene anholdt, og hundene er nu på et internat i Düsseldorf.

Her på Hunden.dk håber vi, at vores fokus på problemet kan være med til at holde folk fra at støtte disse smuglere.

Derfor vil vi også gerne tippes, hvis du ved noget om denne verden.

 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout