10 års jubilæum for DKK's internationale udstilling i Vejen

12-06-2016 15:46

Kasper Larsson

Der blev spillet for fuld musik inden søndagens finaler. DKK fejrer 10 års jubilæum i Vejen med soundtrack af Vejen Garde.
Copyright Hunden.dk
Vejen Garde spillede til DKK's 10 års jubilæum med internationale udstillinger i Vejen. Alle nød det musikalske indslag. (Foto: Hunden.dk/Sanne Kolind)

I år kan DKK, sammen med Vejen Idrætscenter, fejre 10 års jubilæum med hundeudstillinger i Vejen. Og det blev fejret for fuld udblæsning med flot musik fra Vejen Garde, der spillede flere velkendte ørehængere for det tilhørende publikum. Det musikalske indslag indleder søndagens – og dermed weekendens – sidste finaler. At der har været udstilling i Vejen i 10 år har en klar årsag, mener Jette Nielsen, afdelingsleder for DKK's udstillingsafdeling. ”Vi vil gerne have en stor udstilling et sted, hvor det er rart at være – og det er det her. Samtidig har vi et godt samarbejde med idrætscenteret. De går ind for det og har virkelig tjek på tingene” Ud over idrætscenteret og de gode faciliteter nævner Jette Nielsen også det omkringliggende område, de gode muligheder for camping og selvfølgelig deltagerantallet, der er vokset år for år. ”For 10 år siden var vi glade for 2500 hunde pr. udstilling. I år er der omkring 3000. Så vi håber på 10 år mere” slutter Jette Nielsen.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout