Tine Luther
Musiker Tine Lilholt (søster til Lars Lilholt) er kvinde bag ”Dreamscapes”, som består af kunstnerens ”drømmebilleder og -musik” på et sæt bestående af en dvd og en cd. På indledningsnummeret ”Kildevæld” høres en utraditionel form for sang – det er familiens islandske fårehund, Elva, der ”synger” med! En sælsom vane Tine Lilholt spiller forskellige instrumenter, og det er sikkert som amen i kirken, at når hun sætter sig til harpen eller finder tværfløjten frem – så dukker Elva op for at være med. Til at begynde med var Tine Lilholt lidt i tvivl om, hvorvidt Elva kunne lide musikken. Men hvis ikke hun synes om det, ville hun jo nok ikke komme pilende og sætte sig klods op af instrumentet, hver gang Tine giver sig til at spille. Deltag i konkurrencen Nu har du chance for at blive ejer af Tine Lilholts specielle dvd/cd-sæt. Alt, hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen, er at sende en mail til konkurrence@hunden.dk senest den 30. november. Skriv ”Elva” i emnefeltet og husk at angive din postadresse. Vi sætter tre stk. "Dreamscapes" på højkant.