Verdens mest populære hund er død

21-01-2019 08:26

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Over 17 millioner følgere efterlades på de sociale medier. Boo, der flere gange har fået titlen som verdens sødeste hund, er nemlig død

Copyright Hunden.dk
Privatfoto
Nyheden fortsætter efter annoncen

Alle synes naturligvis, at netop deres hund er verdens sødeste, smukkeste, dejligste og skøreste. Men hvor mange kan sige, at deres hund har mere end 17 mio. følgere på sociale medier? Nok ikke særlig mange. Men det havde nu afdøde Boo.

Den lille pomeranian blev 12 år, og ifølge ejeren døde den af sorg.

For lidt over et år siden døde Boos allerbedste hundeven Buddy, og ejeren Irene Ahn er ikke i tvivl om, at det gjorde ekstremt ondt på den lille pelskugle. Hun skrev blandt andet på Instagram, at kort tid efter Buddy døde, viste Boo tegn på hjerteproblemer.

Boo og Buddy havde været uadskillige i over ti år, siden 2006, hvor Irene Ahn tog den lille Buddy med sig under armen og ind i sit hjem i San Fransisco for første gang, skriver The Mirror.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De mange følgere har naturligvis reageret følelsesladet på den populære hunds død:

 - Jeg er fuldstændig knust, og jeg græder for deres tab. Hans død vil gøre verden til et trist sted, skriver en Facebook-bruger.

 

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout