Tine Luther
Staks da Linda Boesen havde konstateret, at hun manglede en hun, gik hun i gang med at eftersøge den og spurgte alle mulige steder, om folk havde set den. Hun blev nervøs og fik hjælp af sin omgangskreds. Hun var i sorg og savnede sin lille hund meget. Hendes værste frygt var, at hunden var kommet til skade. I søndags ringede en mand uden at sige, hvem han var. Han påstod, at han vidste, hvor hunden var og sagde, at Frida skulle sælges, men for 1.500 kr. ville han da gerne hjælpe Linda. Linda var desperat, så hun overførte pengene via Mobile Pay. Manden skulle så afsløre, hvor hunden var, men han svarede ikke på hendes opkald. Han gav hende bare en falsk adresse i Maribo. Hun ringede op igen, men uden held. Han ringede dagen efter og fortsatte med at hævde, at hunden skulle sælges. Igen ville han hjælpe, men hun skulle først lige betale 2.000 kr. Linda Boesen spurgte efter et billede af sin hund, men så blev han vred og ville have pengene med det samme. Linda Boesen bad Mobile Pay om at tilbagebetale pengene, men det ville de ikke. De ville dog lukke mandens konto, da de flere gange havde fået oplyst, at han er svindler. Mobile Pay anbefalede Linda at gå til politiet, men her ville man heller ikke hjælpe – på trods af, at hun havde beviser i form af optagede telefonsamtaler og kunne angive to telefonnumre. Kilde: dagens.dk /Lotte Nygaard